Amozar's

Hellige Birmaer

TØRFODER OG TANDBØRSTE

Køb ikke tørfoder i supermarkedet, men hos dyrehandleren eller dyrlægen (førstnævnte er billigst). Kvalitetsfoder indeholder den rigtige mængde vitaminer/næring.


Sørg for at killingen hele tiden har adgang til foder og vand. Giv killingen (og den voksne kat) nyt mad og  rent vand 1 gang i døgnet, f.eks om morgenen eller ved aftensmadstid.


Giv killingen ro, når den spiser.


Hvis man vil skifte til et andet fodermærke, skal det ske gradvist, da killingen/katten ellers kan få maveproblemer.


Lad ikke katten leve af menneskemad, da den har brug for masser af proteiner. Man kan godt give den en godbid en gang imellem, f.eks. torskerogn, laks, leverpostej e.l.


Mange katte elsker kattedåsemad fra dyrehandleren, f.eks. Science Plan fra Hills, som en godbid. Det er for dyrt at bruge i stedet for tørfoder.


For at forebygge at katten får tandproblemer senere i livet, så væn killingen til tidligt i livet (når den er ca. ½ år gammel, hvor alle mælketænder er skiftet ud) at den skal have børstet tænder een gang om dagen.


Hvis man børster tænder en gang om dagen, så vænner den sig hurtigt til det. Gør man det kun en gang imellem, så vil det være fremmed for killingen/katten hver gang. Og det vil heller ikke have nogen effekt, hvis man kun gør det 1-2 gange om ugen.


Giv katten en lille godbid bagefter. Så er det godbidden, der bliver det attraktive ved tandbørstningen.


Man kan købe tandpasta med kyllingesmag eller leversmag. Man kan købe en ekstra blød tandbørste, som oprindeligt er udviklet til kræftramte børn, men som passer perfekt til killinger/katte.


Jeg ved ikke om alle dyrlæger har denne tandbørste, men den kan i hvert fald købes på tanddyreklinikken i Måløv, www.dyretandklinikken.dk - bestil den via deres webshop.


Jeg kan meget varmt anbefale at deltage i et foredrag om kattetænder, afholdt af Jens Ruhnau, ejer af tanddyreklinikken.


Køber man en killing hos mig, så medfølger både en tandbørste og tandpasta. .

.